Helt nede på stranden ligger Thorupstrand Fiskehus – et spisested og en fiskebutik. Her finder du skånsomt fanget fisk, simple fiskeretter og lokale specialiteter.
For enden af Thorupstrandvej, helt nede på stranden, finder du Thorupstrand Fiskehus. Her kan du spise – inde, ude eller hjemme. Du kan købe frisk fisk og lækre specialiteter, så som hjemmelavede fiskefrikadeller, pandestegte rødspættefileter, surdejsbrød og hjemmelavet remoulade.
Vi har udelukkende skånsomt fanget fisk på menuen såvel som i disken. Det betyder at fisken er fanget med redskaber som er skånsomme mod havbund, ynglepladser og fisk. Dette bidrager til et diverst økosystem, en bæredygtig fiskebestand, samt et fantastisk frisk produkt med et lavt CO2 aftryk.
Når du handler hos os, støtter du det kystnære fiskeri, hvilket sikrer lokale arbejdspladser og bibevarelse af kulturhistorie.
Hvert år søsætter vi en række musik- og kultur events på stranden. Arrangementerne er utrolig stemningsfulde og altid et virkelig fint møde mellem kultur, musik og natur – med det brusende Vesterhav som nærmeste nabo. Alle er velkomne og vi glæder os til at se Jer!
Hvorfor komme hele vejen her ud?
Janni, som startede forretningen i 2019, fortæller lidt om stedet og hvad du kan glæde dig til.